CrossTraining

CrossTraining, CrossFit eller XFit, kært barn har mange navne, men uanset navnet så er træningsformen defineret ved konstant variede bevægelser ved høj intensitet og resultatet er øget arbejdskapacitet indenfor brede tidsintervaller og alle tænkelige øvelser og bevægelser.
CrossTraining er modsat mange andre sportsgrene rettet mod at gøre sine atleter til generalister og ikke specialister, hvorfor du også vil kunne møde alle former for bevægelser og øvelser på vores timer, kun fantasien sætter grænser.
Vi træner til at kunne klare det ukendte og uvisse, hvad det nu måtte være af fysiske og mentale modstande, hvilket kun kan gøres gennem konstant variet funktionel træning.

WOD: WOD står for Workout Of the Day. WOD vil typisk være opbygget med en opvarmning, en tekniksession, en styrkesesssion og til sidst en workout. Vi har fuld fokus på teknik og korrekt udførelse af bevægelser under hele timen, og alle øvelser kan skaleres og modificeres, så alle kan være med uanset skadeshistorik, niveau og alder.

FGB: FGB står for Fight Gone Bad. FGB konceptet er, at vi laver 5 forskellige øvelser, hver øvelse i 1 minut, efterfulgt af 1 minuts pause, hvilket gentages 4-5 gange.
Vi anvender simple øvelser, som bliver grundigt gennemgået hver gang, så det er muligt at give den maksimalt gas med minimum risiko for skader.
Timen vil ofte være bygget op med en fælles opvarmning, hvorefter de øvelser, som er med i programmet, vil blive grundigt gennemgået og prøvet af inden selve FGB-programmet. Hvis nødvendigt, skalerer vi øvelserne efter kunnen og formåen eller finder alternative øvelser. Det vigtigte er at alle, uanset alder, niveau og skadeshistorik, kan være med.

Max. 16 deltagere

BOOK HOLD

Mandage 17.00 – 18.00 (for øvede)
Instruktør: Michael Hald

Mandage 18.00 -19.00
Instruktør: Mikkel Rasmussen

Mål
    • Cardiovasculær/respiratorisk kapacitet & udholdenhed
    • Muskulær kapacitet & udholdenhed
    • Styrke
    • Fleksibilitet
    • Eksplosivitet
    • Hurtighed
    • Koordination
    • Adræthed
    • Balance
    • Præcision