Behandlingsmetoder

Kronisk smerter

Kroniske smerter kan være svære at håndtere. For mange smertepatienter kan det være enormt begrænsende, og uden behandling kan smertene fylde det hele – men heldigvis er der mange forskellige måder at behandle smerter på, så de ikke overtager hele din hverdag.

Problemer i led og muskler er den hyppigste årsag til kroniske smerter. I mange tilfælde kan den rigtige træning lindre dine smerter ligeså effektivt som smertestillende medicin – og de stærke muskler, du efterhånden opbygger, når du træner regelmæssigt, styrker og støtter svage led.

En anden del i smertebehandling er smertehåndtering. Det har til formål er at hjælpe dig med at lære at leve med dine smerter. I fællesskab ser vi med en helhedsorienteret tilgang til din smerteproblematik, og vil forsøge at give dig redskaberne til at takle og mestre et liv med smerter.

For dig med kroniske smerter betyder det, at vi i et smerteforløb kigger på alle aspekter af et liv med smerter, og vil forsøge at:

  • Forbedre din livskvalitet og dæmpe dine smerter så meget som muligt.
  • Give dig forståelse for din smertetilstand og de udfordringer, der følger langvarige smerter.
  • Hjælpe dig til at leve et så aktivt liv som muligt.
  • Undgå at din smertetilstand fører til sygeliggørelse.

Rygsmerter – Ondt i ryggen?

Rygsmerter rammer størstedelen af befolkningen, og det er ikke en ualmindelig lidelse.

Rygsmerter dækker over en bred vifte af lidelser fra ryggen, som spænder over alt fra akut opståede smerter fx “hold i ryggen” til mere komplicerede og langvarige smertetilstande.

Har du rygsmerter kan du få professionel og effektiv hjælp ved en specialuddannet fysioterapeut hos Ry Fysioterapi.

Vi udfører en grundig undersøgelse af din problemstilling og kommer med forslag til et behandlingsplan med foksus på både akut smertelindring, information og aktive øvelser, der vil kunne hjælpe dig nu og i fremtiden.

Hold i ryggen

Hold i ryggen kommer pludseligt og er smertefuldt. Det er en betegnelse, der også kan dække over en nerve i klemme, lumbago, hekseskud, en låsning. Hold i ryggen kan nogle gange giver udstråling af smerter ud i benene. a

Hold i ryggen opstår som regel pludseligt og uventet. Det er ikke muligt med sikkerhed at sige, hvad årsagen er til, at du får hold i ryggen. Nogle af de mest sandsynlige årsager til smerterne er:

  • At der i et af rygsøjlens led er kommet et stykke af leddet i klemme. Det kan f.eks. være en af de små sener, der sidder omkring leddet (ledkapslen) eller et stykke brusk.
  • At muskulaturen, der sidder omkring ryggens led, er så spændte, at de nærmest står og kramper.

Smerterne kan være så voldsomme, at du føler, at du umuligt kan bevæge ryggen. Smerterne kan også gøre, at du trækker helt skævt i ryggen nærmest som et bøjet søm. Hold i ryggen opstår ved, at du har lavet en forkert bevægelse fx siddet på en dårlig stol, fået træk eller lignende. Det er ikke nødvendigvis aktiviteter, der har været belastende, der giver dig hold i ryggen.

Nogle vil føle sig “låst” eller bevægelseshæmmet, have store smerter, mens andre kan opleve udstrålende smerter i benet uden at have ondt i lænden.

Smerterne kan være konstante eller komme og gå ved bestemte bevægelser eller aktiviteter.

Kroniske rygsmerter – Artrose/­slidforandringer/­stenoser

Ryggen udsættes for belastning gennem hele livet og som følge heraf opstår der slidforandringer. Forandringer i ryggen udvikles gradvist over tid og påvirker os alle før eller siden. Slidforandringer behøver dog ikke at være smertefulde.

De hyppigste symptomer på slidforandringer i ryggen er smerter, nedsat bevægelighed og stivhed, derudover vil nogle fornemme “skurren i leddene”. Det vil forekomme i lettere eller sværere grad hos de fleste mennesker over 60 år. Nogle yngre patienter vil udvikle slidgigt i ung alder, fx som følge af en rygskade eller meget tungt arbejde.

Der findes ikke en behandlingsform, der kan fjerne slidforandringerne, og derfor tilrettelægges behandlingen til at mindske smerterne, styrke ryggens muskulatur og sænke farten af slidtagens udvikling. Træningen kan være med til at bevare en god mobilitet og stabilitet omkring ryggen, hvilket vil give en bedre funktion. Det er vigtigt, at du finder træningsform som du kan lide, da det ofte er nødvendigt med livslang aktivitet/træning og forebygge yderligere slidtage og smerter.

Behandlingen vil typiske være en kombination af manuel behandling og øvelser.

Discusprolaps

Smerter i ryggen, udstrålende smerter i benene, sovende, snurrende, brændende eller summende fornemmelse i benene kan være tegn på discusprolaps. Discusprolaps opstår typisk i lænden og rammer som regel personer mellem 20-50år. Det er en relativ almindelig lidelse, som kan give store smerter og funktionsnedsættelse.

Ca. 90 % af alle tilfælde af discusprolaps behandles konservativt, dvs. uden operation. Behandlingen består typisk af smertestillende medicin, øvelser og evt. manuel behandling . Fortsat fysisk aktivitet er meget vigtig.

Udsigten til at blive rask er god, og langt de fleste, der har haft en discusprolaps, bliver helt raske uden operation. Men det kan tage mange uger for en discus at hele, så vær tålmodig!

Hvad må man?

Når du har en diskusprolaps, må du i princippet det, du plejer, men du bør undgå tunge løft, løb og andet fysisk krævende arbejde. Derudover er det meget vigtigt at du undgå at være sengeliggende. Du skal i stedet forsøge at være lidt aktiv i hverdagen. Du kan fx lave lette øvelser, cykling, mindre gåture eller stræk, alt efter hvor ondt du har. Hvis du er i tvivl bør du kontakte en fysioterapeut, som kan guide dig.

Når symptomerne stilner af kan du stille og roligt – og med hjælp fra en fysioterapeut – begynde at træne ryggen. Træning gør ryggen stærk og stabil.

Det er vigtigt at du:

  • Holder dig i gang.
  • Styrker ryggen med træning.
  • Undgår uhensigtsmæssig overbelastning, f.eks. ved løft.
  • Får hjælp til holdningkorrektion
  • Sørger for variation – sid eller stå ikke i den samme stilling for længe ad gangen.

Har du spørgsmål til dine rygsmerter kan du nemt komme i kontakt med vores fysioterapeuter her https://ryfys.dk/kontakt/

Eller du kan booke tid her: https://www.mibitequus.dk/booking.php?_klinik=577308577308

https://www.fysio.dk/globalassets/documents/pjecer-og-blanketter/krop-fysik_ondt_i_ryggen.pdf

Kontakt os

Kontakt os for et uforpligtende tilbud eller bare en snak om hvad vi evt kan gøre for dig. Du kan udfylde formularen, ringe til os eller sende en mail.

Info